Sol over Gudhjem dengang hele Danmark stillede uret efter Bornholm

Sol over Gudhjem — dengang hele Danmark stillede uret efter Bornholm
Der findes en ret med sild, rå æggeblomme og røget Bornholm på tallerkenen.
Den hedder Sol over Gudhjem.

Men der findes også en anden sol over Gudhjem.
En sol, der ikke blev serveret på rugbrød, men hængt op over hele kongeriget som et usynligt ur.

Før i tiden var klokken nemlig ikke helt det samme i hele Danmark. Når solen stod højest på himlen, sagde man: så er klokken 12. Det var enkelt, smukt — og komplet upraktisk, så snart tog, telegraf og moderne mennesker begyndte at blande sig. Solen står nemlig ikke højest samtidig i København, Ribe, Skagen og Gudhjem. På tværs af Danmark kunne der være næsten en halv times forskel i lokal soltid.

Så ved årsskiftet 1893-1894 besluttede Danmark at få fælles tid. Urene blev stillet 9 minutter og 41 sekunder frem, og fra 1. januar 1894 fulgte Danmark den nye mellemeuropæiske tid — én time foran Greenwich. Den afgørende længdegrad, den 15. østlige meridian, lå ifølge kortene omtrent to kilometer øst for Gudhjem på Bornholm.

Og dermed opstod det vidunderligt danske: Gudhjemtid.

Når solen stod højest over Gudhjem, var klokken officielt 12 i hele Danmark. Ikke fordi Gudhjem havde vundet en konkurrence. Ikke fordi bornholmerne havde råbt højest. Men fordi jorden drejer, embedsmænd regner, og tiden indimellem må have et sted at bo.

Det er en smuk tanke:
at hele landet — fra Vesterhavets blæst til Øresunds slips og kontorer — engang rettede sig efter en usynlig linje i Østersøen, lige ved Gudhjem.

Siden har vi haft travlt.
Vi har fået digitale ure, atomtid, smartphones og kalenderpåmindelser, der bipper længe før vi selv ved hvorfor.

Men et sted derude står solen stadig over Gudhjem.
Ikke med æggeblomme.
Ikke med karse.
Bare som en gammel, lysende påmindelse om, at selv tiden engang havde bornholmsk adresse.