
Blyantens frie omgang med virkeligheden
Her ender de streger, der nægtede at opføre sig pænt.
Nogle blev til figurer, andre til fejl – men alle mente det alvorligt.
Farver, fnidder og fri fantasi i løs dressur.
Velkommen til Tegnemappen – hvor blyanten gør som den vil.
Streger på afveje

Et ansigt delt ud i fire afdelinger, som om personligheden ikke kunne nøjes med én baggrund.
Rød, grøn, blå og gul lægger hver sin tone under det samme kaos – og beviser, at gentagelse ikke nødvendigvis fører til ro.
Figuren ligner en, der har slugt en farveæske og bagefter fået en idé.
Det er pop, støj, system og sammenbrud på én gang.
Et lille firkløver af visuel uro – med stor selvtillid og nul interesse i at falde til ro.

Fred i venstre ben, fest i det højre.
Hun bærer stjerner og striber med overskud –
og et galaktisk glimt i øjet.

Hun er klædt som et skænderi mellem en garderobe og en pose bland-selv.

Et ansigt, der nægter at blive samlet.
Farverne skændes, linjerne taler i munden på hinanden,
og øjnene?

“En mand har sat sig – måske for at hvile, måske for at tænke lidt længere end skoen rækker.
Tiden holder pause i hans bukseknæ.”

Han spiller ikke for publikum.
Han spiller på dem.
Noderne flyver skævt,
og sandheden kommer ud gennem messing.

“Han spiller som han går – lidt sidelæns, lidt fri.
Farverne har taget over rytmen, og blyanten improviserer resten.”

De strækker sig mod lyset – hver med sin egen idé om, hvad himmel egentlig er.”
Ida 2025

De løber, flyder og leger – uden mål, men med masser af mening.”
Ida 2025

Hun går, som om verden er lavet af musik — og hendes ben spiller første vers.

Trumpeten går sine egne veje – med håret i uorden og verdenssymboler på kroppen.
Hun/han er ikke bange for farverne. Det er farverne, der prøver at følge med.

Når tankerne blæser hurtigere end vinden,
og hatten nægter at blive siddende.

En storm af streger – og midt i den, to øjne der stadig ser klart.

Når man prøver at få styr på verden –
og ender med et patchwork af gode intentioner.


Lærredet lod dem gøre det – uden at blande sig.”
Esther 2025

De sætter små spor og forsvinder igen, som om lærredet bare var et sted at holde pause.”
Ellen 2025

Et billede, der nægter at stå stille.
Farver, tegn og små figurer vælter ind over hinanden, som om papiret har fået for mange ideer på én gang og bare sagt ja til dem alle.
Det er ikke pænt i klassisk forstand. Det er bedre: levende, stædigt og fuldt af energi.
Et mylder af former, hvor øjet hele tiden finder noget nyt – og mister noget andet igen.
Tegningen balancerer mellem mønster og opløsning, som om orden og uro har indgået en midlertidig aftale.

Hun er tegnet i ét åndedrag.
Og hun holder det stadig.

Blå øjne, der skærer igennem rodet.
Røde læber, der ikke beder om noget.
Hun er ikke kaos.
Hun er det, der bliver tilbage, når kaos har raset.
Et blik fra kanten af noget –
måske en ø.
Måske en drøm.

Et stille øjeblik i det store blå –
fiskens tanker flyder mod overfladen, som små usagte ord …..
Efter stregerne
Blyanten har gjort sit – den har skrevet, skitseret, streget ud og begyndt forfra.
Her ender tankerne ikke, de holder bare pause.
For måske kommer der en ny streg, en ny idé, et nyt øjeblik, der vil på papir.
Tak fordi du kiggede forbi – og husk:
Et ord kan ramme som et billede,
og et billede kan sige det, man aldrig får skrevet færdigt.
Billeder på denne side er ophavsretligt beskyttet og må ikke bruges uden skriftlig tilladelse. © Lars Brodersen, 2025.



